
Hellenismen og Kristendommen i Antikken
Oplæg af ph.d. Henrik Klindt-Jensen
De indvandrede indoeuropæere, som blev ”grækere”, fandt hjem i poliser og mysterie-samfund; Sokrates døde som den, der allermest havde hjemme i Athen, mens den sofistiske hjemløsheds-bevægelse allerede skyllede igennem de græske poliser. Men da Aristoteles kaldtes hjem til Makedonien, blev det slut med polis- hjemligheden; med Alexander den Stores rige mister poliserne deres selvbestemmelse. I den stoiske filosofi finder mennesket så i stedet hjem i dets natur, fysis.
I hellenismen dannes kristendommen hurtigt i særskilte menigheder, men Paulus samler langt de fleste menigheder i den universelle Fælles-Kirke. Nogen finder dog fortsat deres hjem i de gnostiske sekter uden for Kirken.